Delesurdej

For ikke så længe siden var jeg på besøg hos Veninden-i-det-hvide-hus, og lykkelig blev jeg, da hun fortalte, at hun havde en surdej, som jeg godt måtte få noget af. Jeg havde længe ledt efter en surdej, men jeg havde endnu ikke mødt nogen, som havde én, så jeg blev selvfølgelig meget begejstret men også forundret over, at hun havde haft sin længe uden, at vi på en eller anden måde havde været omkring emnet i bare én af vores mange samtaler under emnet selvforsyning og mad. Surdejen havde hun fået fra én fra sit studie for godt et år siden. Han havde fået den fra sin familie i Tyskland - så det er en gammel surdej, som har været vidt omkring!

Jeg opbevarer min surdej i to syltetøjsglas i køleskabet, så har jeg altid en backup, hvis den ene bliver dårlig, men de skal begge bruges på samme tid, når der bages. Det lyder måske klamt, men jeg genbruger syltetøjsglassene uden at vaske dem mellem surdeje, da dejen lever af mikroorganismer, som får den til at gære.

Jeg kan godt lide ideen bag en surdej, da jeg ser det som en måde at komme et lille skridt tættere på at være selvforsynende og slippe sin afhængighed af andre. Selvfølgelig skal man stadig ud og handle ind, med mindre man sådan lige er selvforsynende med mel, rugkerner, hørfrø, salt osv... og hvem er lige det?! Der er mange fordele ved at lave sit eget rugbrød - eller bare brød i det hele taget. For det første er det billigere (når man først har et fast lager af ingredienser... som jeg også konsekvent har til at bage kage, men det er en anden historie), det er nemmere (du skal ikke liiige finde den rigtige bager med det rigtige brød, så du kan bage det, når du vil og har lyst), det er dejligt at have fuldstændig kontrol over, hvad du spiser (du ved lige nøjagtigt, hvilke ingredienser der er i), og så smager det altså bare bedre hjemmebagt - jo det gør! Siden vi fik surdejen, har vi bagt rugbrød hver uge, og hér er resultatet fra én af gangene:

Det er selvfølgelig ikke perfekt med det samme, og vi har prøvet lidt frem og tilbage med mængden af vand i forhold til mel, men jeg tror, den er der nu, og så er det bare "lige ud af landevejen".

I fredags havde vi besøg af en veninde og hendes mand, og hun var selvfølgelig blevet lovet en surdej, efter hun efter utallige forsøg og mange mugne surdeje havde opgivet at lave sin egen. I min søgen efter en surdej har jeg også lovet dem, som jeg spurgte, og som heller ikke havde én, at den af os, der fandt en først, skulle give til den anden - så nu skal der produceres surdej og rugbrød i lange baner i vores vennekreds.