søndag den 2. maj 2010

Eksperiment: Hjemmelavet vaniljeekstrakt (del 1)

Nu skal det være slut med at lede på supermarkedets hylder efter god økologisk vaniljeekstrakt og enten betale i dyre domme, når jeg endelig finder det, eller gå hjem med en dårlig syntetisk vaniljeessens fyldt med E-numre og sukker... Jeg laver min egen!! 

Jeg fik ideen dels, fordi jeg længe har haft problemer med at finde en ordentlig vaniljeekstrakt og dels, fordi jeg kom i tanke om, at hende, jeg boede hos i Uganda sidste år, havde en stor flaske rom stående fyldt med vaniljestænger, som med tiden ville blive til vaniljeekstrakt. Nu er vaniljestænger i Uganda virkelig meget billigere end dem, vi kan købe herhjemme (jeg har da også fortrudt flere gang, at jeg ikke tog nogle med mig hjem), og jeg har ikke råd til at gå ud og købe vaniljestænger i hobevis. Heldigvis havde jeg nogle stykker i køleskabet, som var købt som nødingrediens til kager, hvor der ellers skulle ekstrakt i. De vaniljestænger, jeg brugte, er økologiske bourbon vaniljestænger fra Madagaskar, som i dag står for størstedelen af verdens vaniljeproduktion. Jeg havde også en god, økologisk, fairtrade, mørk rom til at stå, så jeg havde alle ingredienserne til at prøve at lave en lille portion vaniljeekstrakt.

Selvom jeg havde set det i praksis i Uganda, konsulterede jeg alligevel nogle forskellige hjemmesider for at se, om der kunne være nogle gode tips og tricks, som jeg kunne tage med mig. Ingredienserne er meget enkle: Man skal bruge spiritus (rom eller vodka) og vaniljestænger. Nogle foretrækker vodka, da det er relativt smagsløst - jeg brugte rom, fordi det havde jeg. De fleste rådede til at bruge en kop (2 1/2 dl) til minimum tre vaniljestænger. Derudover skal man bruge en tætsluttende beholder og et mørkt køligt sted, hvor den kan stå. Jeg brugte en glasflaske, så jeg kan holde øje med indholdet, men jeg har stillet den køligt i en papirspose, så den står mørkt. 


Efter at have renset flasken grundigt, skar jeg vanillestængerne over, flækkede dem og skrabede kornene ud. Jeg lagde både korn og vanillestængerne ned i flasken og hældte rom over. Nogen vil måske putte sukker i, men jeg valgte at lade være, da ekstrakten skal bruges i kager, hvor der alligevel skal masser af sukker i. Herefter rystede jeg flasken godt, hvilket gjorde, at indholdet kom til at se meget mistænkeligt grumset ud. Med tiden vil væsken blive mørkere og meget aromatisk, og smagen af rom skulle mere eller mindre forsvinde. Jeg har læst, at det varer alt fra seks uger til seks måneder, før det er færdigt... jeg smager/lugter til det og afgør selv...


Jeg kan godt lide ideen bag at lave min egen vaniljeekstrakt: dels fordi jeg bliver selvforsynende med vanilleekstrakt og ikke skal halse rundt i supermarkeder for at finde det og betale formuer for det dels fordi, at det er et slags evighedsprodukt: Man kan fylde op med rom og nye vaniljestænger engang imellem og derved holde det kørende. Derudover er jeg bare helt tosset med vanilje!

Vaniljeplanten, som er en orkidé, kommer oprindeligt fra Mexico, men blev i midten af 1800 tallet importeret til blandt andet Afrika. Vaniljeorkidéen kræver meget arbejde, før det bliver til de vaniljestænger, vi køber i butikkerne: Orkidéen blomstrer kun et døgns tid, og i det døgn skal den håndbestøves, hvilket kræver et skarpt opsyn - hver blomst giver én vaniljestang. Cirka ti måneder senere er vaniljen klar til at blive høstet, hvilket skal gøres dagligt, fordi stængerne modnes på forskellige tidspunkter. Herefter følger en lang modningsproces, hvor bønnerne skal stå varmt i flere dage, og derefter flyttes ud i solen om dagen for at tørre, så vaniljens aroma bliver konserveret. Formålet er at få en intens aroma og nedbringe fugtigheden i vaniljestangen. Det er på grund af den store arbejdskraft, der bliver lagt i produktet, at vanilje er det andet dyreste krydderi i verden efter saffron.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar