Farmors gamle skammel

For et stykke tid siden arvede jeg en gammel skammel fra min farmor. Det var en helt almindelig firkantet skammel lavet af træ og uden nogle særlige udsmykninger. Skamlen har stået i min farmors hjem, ligeså længe jeg kan huske, og den var speciel for hende, fordi hendes bror engang i deres ungdom lavede den til hende, dengang hvor der var håndværk til. Broren tog til Canada, hvor han blev og stiftede familie, så skamlen var derfor et minde om en bror, som hun ikke så særligt ofte, men som hun elskede meget højt. Derfor har den også stor værdi for mig.

Da jeg fik skamlen var den en falmet gulnet farve af hvid efter at have stået mange år i min farmors hjem, hvor den var blevet brugt flittigt, og cigaretrøg fyldte en del. Jeg besluttede mig derfor for at slibe malingen helt af den. Det viste sig dog at være et større projekt, som Kæresten og jeg brugte en stor del af en weekend på. Under det første lag maling gemte sig nemlig endnu et lag og efter det endnu et lag, og sådan blev det ved... Det var som om, at hvert lag maling repræsenterede et vist antal år ligesom ringene indeni et træ. På et tidspunkt blev jeg bekymret for, om skamlen ville falde fra hinanden, når vi fik fjernet de mere end 50 års gamle maling. 

Inden vi gik i gang, havde vi bestemt os for at male den i en smuk lyseblå farve, hvilket et af skamlens første lag maling afslørede, at den også havde været engang. Her er det færdige resultat, som nu igen står i et hjem, hvor den er højt elsket - både for dens historie og dens praktiske funktion: